København

Politi opgiver våbensag mod Jønke

KØBENHAVN:Fredag blev han frifundet for knivstik mod en 23-årig mand, og lørdag bød på endnu en succes for HA-boss Jørn Jønke Nielsen. Københavns Politi har frafaldet en sigtelse mod ham for overtrædelse af våbenloven, oplyser hans advokat, Michael Juul Eriksen. - Det var den sidste sag, der var mod ham, og nu har politiet også opgivet den, fortæller advokaten. Jønke blev sigtet efter en politirazzia i sin lejlighed på Nørrebro i november. /ritzau/