Hadsund

Politi på jagt efter smykkeejere

Politiet i Hobro håber at finde ejerkvinden til disse og en del andre smykker. Foto: Jens Morten

Politiet i Hobro håber at finde ejerkvinden til disse og en del andre smykker. Foto: Jens Morten

HOBRO:Hvilke kvinder i Mariagerfjord - og i særdeleshed i Hadsund-området - savner nogle af deres smykker, spørger Nordjyllands Politiet i Hobro? I kølvandet på opklaringen af en snes villaindbrud i Hobro og Hadsund i efteråret efterlyser ordenshåndhæverne nu ejerkvinderne til 30-35 fingerringe, ørestikkere, halskæder, armlænker, øreringe, halssmykker, et enkelt armbåndsur og deslige, som myndighederne gerne vil levere tilbage til den eller de rette vedkommende. Alle smykkerne er fundet på samme bopæl i en landsby lidt nord for Hobro hos en af de sigtede indbrudstyve, dr. står bag en række ubudne besøg i området. Men politiet har ikke kunnet fastslå, hvilken af de 20 villaer, smykkerne stammer fra. Derfor udelukker man heller ikke en fangst fra et tidligere indbrud. Alt det kommer måske for en dag, hvis rette kvinde(r) en af de nærmeste dage henvender sig hos Nordjyllands Politi på telefon 9657 1448.

Forsiden