Trafikulykker

Politi skød mod flugtbil

{ København: En politipatrulje i København affyrede torsdag formiddag flere skud mod en flugtbilist på Sallingvej. Der faldt angiveligt fire til fem skud, da betjentene forsøgte at standse bilen ved at ramme det ene dæk. To betjente var gået op i en lejlighed i området for at finde en lokal indbrudstyv, som de var ude at lede efter. Manden var der ikke til at starte med. Men han kom, mens betjentene stadig var i lejligheden. Han havde dog så lille lyst til at snakke med ordensmagten, at han tog benene på nakken og løb over til en parkeret Mazda på en sidevej. Den første betjent forsøgte at rive fordøren op, men det lykkedes ikke, og da den mistænkte indbrudstyv ville køre fra stedet, affyrede den anden betjent på et par meters afstand flere skud med sin pistol. Skuddene havde dog ingen virkning, og manden racede væk fra stedet./ritzau/

Breaking
Grænsen til Tyskland, Norge og Island begynder at åbne 15. juni
Luk