Tyverier

Politi søger limegrøn Chevrolet

Nærpoliti Jammerbugt vil gerne i kontakt med vidner, der torsdag aften har set en limegrøn Chevrolet. Bilen er observeret i forbindelse med indbrud i et fritidshus ved Langs Bakkerne ved Blokhus.

- Et vidne så torsdag aften mellem kl. 21 og 21.30 en limegrøn Chevrolet forlade sommerhusområdet ved Dahl Iversensvej i stor hast. Den kørte ud over en mark og forsvandt gennem et hegn, fortæller vicepolitikommissær Gerner Kannegaard, Nærpoliti Jammerbugt i Pandrup. - Vidnet fortæller, at der var tre personer, der kom løbende til bilen og en chauffør i den ventende bil. Han betegner dem alle fire som indvandrere. Der var tegn på indbrud i det hus, de tre kom løbende fra, og efterfølgende blev der konstateret indbrud i fritidshuset ved Langs Bakkerne. Herfra et stjålet to fladskærms-tv. Henvendelse til politiet på telefonnummer 114.