Politi stopper F16 fly

Et militært jagerfly blev stoppet af politiet ved en færdselskontrol

Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

SVENSTRUP:Under en færdselskontrol i tirsdags ved motorvej E45 i Svenstrup syd for Aalborg, spottede Nordjyllands Politi en noget aparte særtransport, nemlig et militært F16-jetfly.

Særtransporten blev bragt til standsning, men da næsten alt var i sin skønneste orden, kunne chaufføren kort efter køre videre mod Flyvestation Aalborg, hvor flyet har base.

Betjentene havde til gengæld en god historie at fortælle kollegerne hjemme på stationen.

Jagerflyet var et udstillingsfly, der havde været en tur i Værløse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.