Tyverier

Politi stoppet af partisansøm

Sort Audi med stjålne nummerplader efterlyses

Den 21-årige hjemmerøver blev sat fri efter afhøring - en sigtelse for forsøg på hjemmerøveri rigere. Foto: Henrik Bo

Den 21-årige hjemmerøver blev sat fri efter afhøring - en sigtelse for forsøg på hjemmerøveri rigere. Foto: Henrik Bo

Normalt er partisansøm et effektivt våben fra politiets side i forsøget på at stoppe flygtende tyveknægte. Men at sømmene også kan bruges til det stik modsatte, måtte betjentene i en patruljevogn sande natten til mandag. På Hornumvej i Krogstrup ved Farsø blev betjentene opmærksom på en sort Audi, som var ved at tanke benzin. Føreren blev åbenbart også opmærksom på politiets vogn, for vedkommende tog omgående flugten. Politiet satte efter den sorte Audi, men blev effektivt stoppet, da der blev smidt partisansøm ud på kørebanen. To hjul i politiets vogn tabte luften, og dermed måtte forfølgelsen opgives. Audi'en er forsynet med nummerpladerne ZP 20.018. Pladerne er stjålet fra en anden bil. Fra politiets side sætter man i øvrigt samme Audi i forbindelse med et indbrud i Gedsted kro klokken 03.17 natten til mandag.