Aars

Politi: Svært at ringe lokalt

AARS:Man kan altid komme igennem til politiet gennem 112. Men det er blevet sværere at få kontakt til lokalpolitiet i byen. Det medgiver Lars Winther, en af de to betjente der er tilknyttet kontoret på rådhuset. - Vi fik ikke lov til at beholde fastnet-telefonen, da vi sidste år flyttede fra messecenteret. Det ville gøre det lettere for as at tage imod almindelige henvendelser, forklarer Lars Winther. Problemet ved kun at have mobiltelefoner er, at folk ringer på dem døgnet rundt. Og så kan en betjent bruge megen tid på mindre ting. - Hvis Fru Hansen ringer og melder sin cykel stjålet, når jeg laver noget andet, tager jeg ikke mobilen. Ellers bliver det måske en note, mens jeg sidder i bilen. Ringes der til kontoret i kontortiden har computeren åben og kan skrive det direkte ind, og derefter bruge tid på andet politiarbejde, uddyber han. Da Carsten Geil forgæves prøvede at trænge igennem til ham på telefonen, var Lars Winther for eksempel i gang med at efterforske de bomber, der blev sprængt på Søndermarkskolen. - Derfor er vi tilbageholdende med at give vore mobilnumre videre. Men vi håber, at kunne få vores fastnet tilbage, siger han, og peger hen i vinduet. Her står den gamle fastnet-telefon i en pose, parat til aktion ved først givne lejlighed og telefonstik.