Tyverier

politi Tyvene gik efter kvalitet

HJALLERUP:Der er begået indbrud hos Hjallerup Optik i Hjallerup Centeret. Der er stjålet en del dyre solbriller og ure. Tyven er kommet ind ved at knuse både en bagdør og et gitter med en palle. Indbruddet er sket tirsdag morgen klokken 3.20. STANDSET: En 18-årig mand fra Brønderslev blev standset to gange onsdag af politiet. Han kører rundt uden nummerplader og uden kørekort. Han blev tirsdag ved 19.30-standset af politiet, da han kørte ræs i Nørregade i Brønderslev og flere gange kørte over for rødt lys i Østergade og Vestergade i Brønderslev. Han blev også standset i Hirtshals tirsdag aften. USTYRLIG: En buschauffør fra Arriva måtte tilkalde hjælp fra politiet, da han ikke kunne styre en passager, en mand på næsten 60 år fra Jerslev. episoden fandt sted tirsdag klokken 17.15 ved Brønderslev Banegård. Politiet fik talt manden til ro. INDBRUD: Der er stjålet en del tøj ved et indbrud hos Brunø på Stationsvej i Dronninglund. endnu er udbyttet ikke gjort op. Indbruddet skete klokken 3.38 onsdag morgen, og tyvene kom ind ved at knuse en rude til forretningen. INDBRUD: Der er begået indbrud i et hus i Vestergårdsgade i Brønderslev, der er under renovering. Hoveddøren er brudt op, og der er stjålet en del Det er uvist, hvad der er stjålet. Men Nordjyllands Politi har let ved at finde frem til indbrudstyven. Han har nemlig efterladt spor. Hvilke spor, der er tale om, ønsker politiet ikke at røbe. FORSØG: Der er forsøgt indbrud hos Hallund Auto og Industrilakering på Røgelhedevej i Hallund. En aluminiumsport til værkstedet er forsøgt brudt op, men det er ikke lykkedes. Måske er personen blevet forstyrret.