Politi undersøger pilots hus i Malaysia

Myndighederne gennemsøger hus, der tilhører pilot fra forsvundet fly, siger højtstående politimand.

15. marts 2014 11:23

Politiet i Malaysia er ved at foretaget en gennemsøgning af et hus, som tilhører piloten i det savnede fly MH370, siger en højtstående politimand i landet.

Malaysias premierminister, Najib Razak, havde kort forinden sagt på en pressekonference, at nye satellitoplysninger tyder på, at man med høj sandsynlighed kan sige, at det forsvundne flys kommunikationssystemer blev slået bevidst fra.

Politifolk ankom til den 53-årige flykaptajn, Zaharie Ahmad Shahs, hjem lørdag eftermiddag - kort efter Razaks pressekonference.

- Nye oplysninger kaster yderligere lys over, hvad der er sket med det forsvundne fly, siger Najib Razak.

Det er mere end en uge side at flyet forsvandt, og der har siden været en international eftersøgning i gang - men uden resultat.

- 14 nationer har deltaget i eftersøgningen af det savnede fly fra Malaysia Airlines, siger Najib Razak.

- Trods de mange rapporter om, at flyet skulle være kapret, så vil jeg godt gøre det meget klart, at vi stadigvæk undersøger alle muligheder, understreger Najib Razak.

De sidste satellitsignaler, der viser det forsvundne fly, kom mere end seks en halv time efter, at flyet forsvandt fra den civile radar 8. marts.

- Flyets bevægelser i den mellemliggende periode, hvor det skiftede retning og fløj tilbage over den malaysiske halvø mod Det Indiske Ocean, var en bevidst handling fra nogen på flyet, understreger premierministeren.

Eftersøgningen efter det forsvundne fly fortsætter nu i Det Indiske Ocean og nord for Thailand.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...