Tyverier

Politi

MISTÆNKELIG KUNDE: Torsdag blev politiet kontaktet af Brillehuset på Slotsgade i Dronninglund. De havde haft besøg af en munde, som de følte opførte sig mistænkeligt. En østeuropæisk kvinde havde travlt med at fotografere varerne i butikken. Hun forsøgte at skjule sig ved at tildække sig med et tørklæde. INDBRUD: Onsdag aften var der indbrud på en landejendom på Meller Storevej ved Agersted. Et vindue var brudt op og huset gennemrodet. Tyven fandt nøglerne til ejerens grønne Mercedes-Benz årgang 1986, der stod parkeret på gårdspladsen. Bilen, der har registreringsnummer XL 32 229, blev stjålet, men det er endnu ikke opgjort, om andet blev stjålet ved indbruddet. TYVERI: En 68-årig kvinde var torsdag udsat for tasketyveri, da hun var i SuperBest i Brønderslev. Kvinden fik stjålet sin pung indeholdende diverse kort blandt andet kørekort samt 100 kroner i kontanter. TYVERI: En motoriseret trillebør er stjålet fra Hedegaardsvej i Try. Den trehjulede benzindrevne trillebør blev stjålet fra en ulåst lade. SPIRITUSKØRSEL: En 53-årig mand fra Brønderslev blev onsdag kort før kl. 15 standset for spirituskørsel på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev.