Tyverier

POLITI

Åbne vinduer i sommervarmen frister tyvene. Tirsdag eller onsdag nat er en tyv krøbet ind af et åbent vindue i en lejlighed i Søndergade i Løkken. Her lykkedes det at stjæle en computer og et kontant beløb.

INDBRUD:Der har natten mellem tirsdag og onsdag været indbrud i virksomheden Lydmagasinet på Hæstrupvej i Hæstrup syd for Hjørring. Der blev aflistet en rude ind til et lager og stjålet lydanlæg og højtalere. INDBRUD/BILTYVERI: Fra et omklædningsrum i Strøm gade i Hjørring blev der mellem kl. 11 og 12 tirsdag stjålet en pung og et sæt bilnøgler. Bilnøglerne blev efterfølgende brugt til at stjæle en sølvfarvet Audi A6, der var parkeret i p-kælderen under Sct. Olai Plads. Bilen har registreringsnummeret NJ 21 544. BRANDE: Der var tirsdag aften et par småbrande i kommunen. På Gammel Rønnebjerg i Vrå opdagede en forbipasserende en mindre markbrand, som dog hurtigt kom under kontrol, og på en mark på Løkkensvej i Sdr. Harritslev udbrændte en gummiged kort før midnat tirsdag aften.