Medier: Mulig aftale på vej om brexit

Forhandlere i Bruxelles nærmer sig langsomt enighed om brexitaftale.

Søndag aften var der forlydender om, at forhandlere i Bruxelles var kommet nærmere enighed om en brexitaftale.

Først kunne Politico henviser til tre EU-diplomater, der bekræftede, at en samlet aftale rent faktisk var nået, men i samme åndedrag meldte kilder i EU-Kommissionen, at forhandlinger stadig er i gang.

Samtidig kunne Reuters citere en række kilder fra samme side, der understregede, at en aftale søndag aften ikke er aktuel.

Det er dog blevet meldt ud fra officielt hold, at ambassadører for 27 af EU's medlemslande er blevet indkaldt til et ekstraordinært møde klokken 18.30 i Bruxelles om brexit, siger diplomatiske kilder.

Den britiske brexitminister, Dominic Raab, er også i Bruxelles til uventede møder med EU's topforhandler, Michel Barnier.

- Møder ansigt til ansigt er nødvendigt nu, hedder det fra Raabs kontor.

Der er nu mindre end seks måneder til dagen, hvor brexit, briternes udtræden af EU-samarbejdet, skal effektueres, og premierminister Theresa May kommer onsdag til Bruxelles for at deltage i et EU-topmøde.

Der arbejdes på højtryk for at finde en aftale om briternes udtræden af EU efter mere end 40 års medlemskab.

Storbritannien træder officielt ud af EU 29. marts 2019. Ingen af parterne ønsker, at det bliver uden en skilsmisseaftale.

Den største tilbageværende knast i forhandlingerne er spørgsmålet om grænsen mellem Irland og den britiske provins Nordirland. Grænsen er den eneste grænse på fastlandet mellem EU og Storbritannien.

Begge parter vil gerne undgå gennemgribende kontrol ved grænsen efter brexit. Men de er ikke enige om, hvordan det skal udføres i praksis. I de seneste dage har både EU og Storbritannien signaleret fremskridt i forhandlingerne.

Premierminister Theresa May havde indkaldt sine nøgleministre til et ekstraordinært møde torsdag aften. En minister sagde før mødet til Financial Times, at han havde fået følelsen af, at en brexitaftale praktisk talt var på plads.

Storbritannien træder officielt ud af EU 29. marts 2019. Ingen af parterne ønsker, at det bliver uden en skilsmisseaftale.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.