Hirtshals

Politiet advarer: Farlig medicin stjålet

Væske til aflivning af dyr er blandt den medicin, som er blevet stjålet fra dyrelæge i Hirtshals

Aflivningsvæske.Arkivfoto: Martin Damgård

Aflivningsvæske.Arkivfoto: Martin Damgård

HIRTSHALS:Lokalpolitiet fraråder at man tager den medicin, som er blevet stjålet på Hirtshals Dyreklinik.

I weekenden har der været indbrud i klinikken på Peder Rimmensgade i Hirtshals, hvor tyvene via en bagdør og dermed havde adgang til flere rum og den potentielt livsfarlige medicin.

Der er blevet stjålet aflivningsvæske, smertestillende medicin og noget metadonlignende medicin, oplyser politiassistent John Clemmensen fra Lokalpoliti i Hjørring.

Tyveriet blev opdaget mandag ved 14-tiden. Det er sket på et tidspunkt mellem fredag klokken 14 og mandag klokken 14.

- Det er ikke så godt at indtage, så hvis man finder det, så skal man kontakte os eller få det aflevere til et apotek, siger John Clemmensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.