Politiet afspærrer gader for at hindre nytårsangreb

Dronning Louises Bro ved Nørrebro og store veje nær Rådhuspladsen i København blokeres nytårsaften.

DMI: Nytårsvejret bliver godt raketvejr Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø

DMI: Nytårsvejret bliver godt raketvejr Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø

Faren for terror mod Danmark præger gadebilledet i København nytårsaften.

Flere politibetjente vil være til stede sammenlignet med tidligere nytårsaftner, og gader afspærres med store betonblokke for at forhindre angreb.

Det oplyser Københavns Politi.

H.C. Andersens Boulevard er lørdag eftermiddag blevet blokeret for trafik ved Rådhuspladsen - nærmere bestemt mellem Tietgensgade og Jernbanegade.

Vesterbrogade er spærret ved Bernstorffsgade, og Vester Voldgade spærres ved Regnbuepladsen og Vestergade.

Desuden bliver Dronning Louises Bro spærret for trafik.

- Vi iværksætter en indsats, der er tilpasset den virkelighed, vi står i, siger vagtchef Kristian Aalskov fra Københavns Politi.

Vagtchefen henviser til den generelle trussel mod Danmark og de terrorangreb, der har været i andre europæiske lande.

- Det er betjente med særlige kompetencer, der er på gaden i dag, siger han.

Københavns Politi forventer at ophæve afspærringerne søndag formiddag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst