Kriminalitet

Politiet anholdt fire for millionsvindel i stor aktion

Politi fra Jylland og Fyn har ransaget 14 adresser og anholdt fire i en stor sag om moms- og skattesvindel.

I en sag om moms- og skattesvindel for flere millioner kroner er tre mænd og en kvinde torsdag blevet anholdt. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

I en sag om moms- og skattesvindel for flere millioner kroner er tre mænd og en kvinde torsdag blevet anholdt. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

I en større aktion mod flere selskaber har politiet i tæt samarbejde med Skat torsdag anholdt tre mænd og en kvinde.

Aktionen blev gennemført i et samarbejde mellem politiet i Nordjylland, Østjylland og på Fyn og er den foreløbige kulmination på en omfattende efterforskning.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ud over de fire anholdelser har politiet i forbindelse med dagens aktion ransaget 14 adresser i Nordjylland, på Fyn og i Aarhus.

Efterforskningen har været rettet mod flere selskaber, der mistænkes for momssvindel.

De fire anholdte mænd på 24, 29 og 45 år samt den 46-årige kvinde er alle sigtet for omfattende moms- og skattesvindel.

- Jeg kan ikke komme ind på det konkrete beløb, men der er for flere millioner kroner, udtaler lederen af efterforskningen, politikommissær Troels Jul Kjærgaard, i pressemeddelelsen.

De fire anholdte vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Her vil anklageren af hensyn til den videre efterforskning bede dommeren lukke dørene for offentligheden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste