Politiet bragte mand i livsfare

KØBENHAVN:Politiet har bragt en ung mand i livsfare med et halsgreb, men der er ikke noget at gøre politisk i den anledning, mener De Konservative. Partiets retsordfører, Tom Behnke, mener ikke, at der er grund til at ændre klagesystemet, men er dog åben for at ændre det, hvis befolkningen ikke har tillid til det nuværende. Den radikale retsordfører, Martin Østergaard, beskylder seks politifolk for misforstået korpsånd, efter at de nu ikke kan huske, hvem der gjorde hvad. Den unge mand blev pågrebet ved en fejltagelse i sit eget hjem, da politiet kom for at anholde en anden mand, ifølge et tv-indslag i DR's 21 Søndag. /ritzau/