Politiet: Brand i ny skole kan være påsat

En brand har forårsaget store skader på skole under opførelse. Politiet undersøger, om den kan være påsat.

Politiet: Brand i ny skole kan være påsat

Københavns Politi har en formodning om, at branden mandag aften på Sydhavn Skole i København er påsat.

Det oplyser vagtchef Mads Firlings, Københavns Politi.

Københavns Brandvæsens første observationer i den brændende bygning tydede på, at ilden var begyndt fire steder i bygningen.

- Brandvæsnet mente i opstartsfasen at have observeret flere arnesteder, og det kan være en indikation på, at ilden er påsat, siger Mads Firlings.

Politiets brandafdeling indledte tirsdag formiddag sine undersøgelser for at finde brandårsagen.

- De er nede for at bekræfte eller afkræfte, om det er en påsat brand, siger vagtchefen.

Branden i skolebyggeriet, der ligger i Teglholmsgade i Københavns sydhavn

Branden brød ud mandag aften, og det tog 55 brandmænd et par timer at få ilden under kontrol.

Ingen mennesker var til stede i bygningen, der er under opførelse, men der er omfattende røg- og sodskader.

Der er endnu ikke overblik over, hvor skadet bygningen er, og hvad brandskaderne betyder for byggeriets færdiggørelse.

Det er meningen, at skolen skal åbne i begyndelsen af 2013 med over 800 elever fra 0. til 9. klasse.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.