Politiet - det skulle prøves

Landpolitiet er noget af det nærmeste, man kommer begrebet synligt politi.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det er jo en del af jobbet at være en del af lokalsamfundet. Og det giver et andet forhold til folk, når du bor her, end hvis du møder om morgenen og kører hjem til fyraften, siger Peter Brunse. Foto: Jens Fogh-Andersen

Måske ligger det i kortene, at landpolitiet i fremtiden bliver en turnustjeneste over en kortere årrække, hvor landbetjenten ikke som nu har bopælspligt i sit lokalområde. Sker det, vil det være en skam, for så mister det helt lokale politi noget af den naturlige berøringsflade til lokalområdet, som i det daglige er en styrke. - I bund og grund er det jo altid en fordel at kende folk på hjemmebane. Både sine ¿kunder¿ og de helt almindelige borgere i lokalområdet, siger Peter Brunse, landbetjent i Hanstholm siden 1991 - og i går, 16. oktober 40 års jubilar hos politiet. Til næste år fylder Peter Brunse 63 år, og stopper som betjent. - Men indtil nu har jeg haft 40 gode år hos politiet - ellers var jeg nok ikke blevet så længe, siger Peter Brunse. Ud af de godt 100 nye betjente, der startede tilbage i 1967 er der blot fem-seks stykker, der stadig er i tjeneste hos politiet. Egentlig var det lidt tilfældigt, at Peter Brunse blev betjent. Da fynboen i begyndelsen af 60¿erne var udlært i butik stod den på militærtjeneste fulgt af et års arbejde som kommis, men et job i politiet var trods alt mere spændende. - I hvert fald skulle det prøves, fortæller Peter Brunse, der startede på et tidspunkt, hvor tjenesten i politiet var mindre barsk end i dag, og hvor offentligheden havde anderledes respekt for ordensmagten. - Jeg husker en episode i slutningen af 60¿erne, hvor vi var rodet ind i noget håndgemæng i Lille Istedgade. Det var i begyndelsen af narko-årene, men det handlede vist mest om noget sprut. Men vi lå der og rodede med nogen rødder - og pludselig kommer en af dem hen til en kollega med hans tjenestepistol i hånden og spørger: Er det din? Det var næppe sket i dag. Peter Brunse gjorde tjeneste i udrykningstjenesten i de første år af 1970¿erne og var blandt andet med i forbindelse med urolighederne under verdensbankens møde i København, en af de store konfrontationer der varslede nye tider i forholdet mellem borger og politi. Et skred i 70¿erne - Vi så et skred i respekten for politiet op gennem 70¿erne, konstaterer Peter Brunse, der selv flyttede tjenestested fra København til Hillerød, hvor han var i to år til 1974, inden han søgte til Thisted. - Det var sådan set velvalgt, for jeg har familie på Mors, og min kone har familie i Nordjylland. I modsætning til kolleger i hovedstadsområdet er politiet ret synligt i et lokalområde som Thy - også udenfor tjeneste. - Folk ved, hvem du er. Det skal du huske - også når du har fri, men omvendt så er det også en fordel selv at kende folk og deres baggrund - ikke mindst i jobbet som landbetjent, fortæller Peter Brunse og tilføjer, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man også er betjent i folks bevidsthed, når man er udenfor tjeneste. I 1988 var Peter Brunse afløser på politistationen i Hanstholm. - Jeg begyndte at overveje, om det var noget for mig. Der var nogle klare fordele, dels er arbejdet meget selvstændigt, dels var der ikke skiftende tjenestetider. Det var et krav, at jeg skulle bo i lokalområdet, og det var familien indforstået med, siger Peter Brunse, som efter to års tjeneste i sekretariatet på politistationen i Thisted i 1991 flyttede til Hanstholm og et job som landbetjent. Her har han siden i samarbejde med sin kollega, Poul Martin Schurmann, gjort sit til at leve op til begrebet ¿synligt politi¿ tæt på borgerne. - Det er jo en del af jobbet at være en del af lokalsamfundet. Og det giver et andet forhold til folk, når du bor her, end hvis du møder om morgenen og kører hjem til fyraften, siger Peter Brunse, som er godt tilfreds med at varetage det hjørne af politiarbejdet, som er landpolitiet til del. - Arbejde er langt fra kedeligt. Der er en bred berøringsflade til alle sider af dagliglivet både på godt og på ondt. Det er en god form for polititjeneste, hvis man bryder sig om den - og det gør jeg.