Politi

Politiet drosler ned i Dronninglund

Der udstedes ikke længere pas og kørekort hos nærpolitiet i Dronninglund. arkivfoto

Der udstedes ikke længere pas og kørekort hos nærpolitiet i Dronninglund. arkivfoto

DRONNINGLUND: Akut personalemangel på politigården i Frederikshavn medfører nu, at folk i Dronninglundområdet skal køre til Frederikshavn eller Sæby for at få pas og kørekort. Hidtil har den slags kunnet ordnes på nærpolitistationen i Dronninglund. Men i perioden 17. oktober til 23. februar 2007 lukker nærpolitistationen for udstedelse af pas og kørekort samt registering af biler. Baggrunden er personalemangel på politigården i Frederikshavn. Politiet har siden 2005 ikke genbesat kontorstillinger, der blev ledige ved afgang. Det skyldes, at udstedelse af pas og kørekort overgår til de nye storkommuner, og at bødeopkrævning allerede er overført til Skat. Også bilregistreringen skal flyttes væk fra politiet, og det medfører yderligere personalereduktion, men først i 2008. Det hænger sammen med, at genbesættelser af ledige stillinger sker med tjenestested i Aalborg, som bliver nordjysk hovedpolitistation, når politireformen træder i kraft til nytår.