Politiet efterforsker stadig røveri mod Sparekassen Nørager

En række vidner har meldt sig med oplysninger efter røveriet onsdag mod Sparekassen Nørager, men kriminalpolitiet har endnu ikke oplevet noget 'gennembrud' i efterforskningen, oplyser kriminalkommissær Merete Norring.

Røveriet blev begået klokken 15.32 af en 40 til 45-årig mand. Efter at være blevet lukket ind truede han sig med en kniv til et uoplyst beløb. Derefter flygtede han i en sort Ford Mondeo stationcar i retning mod Aars. Ifølge vidner var de første bogstaver på bilens nummerplader muligvis VC 51. Gerningsmanden beskrives som cirka 170 centimeter høj med lyst pjusket hår, som kan have været en paryk. Han bar solbriller, sort kasket og en lys trøje under røveriet.