Politiet efterforsker voldtægt på Bornholm

Kort før midnat fredag modtog politiet en anmeldelse om en voldtægt begået i Nexø på Bornholm.

Politiet på Bornholm efterforsker lørdag en voldtægt begået i Nexø. (Arkivfoto)

Politiet på Bornholm efterforsker lørdag en voldtægt begået i Nexø. (Arkivfoto)

RØNNE:Et større, grønt område ved Nexø på Bornholm er lørdag spærret, fordi politiet efterforsker en sag om voldtægt på stedet.

Voldtægten blev anmeldt fredag aften omkring klokken 23.30.

Det fortæller vagtchef Jan Hansen fra Bornholms Politi.

Han ønsker lørdag formiddag ikke at fortælle yderligere om sagen - heller ikke, om nogen er blevet anholdt.

- Der er mange løse ender, vi skal have styr på, siger vagtchefen.

Der er stor aktivitet på Bornholm denne weekend, hvor det årlige folkemøde afholdes. Folkemødet afholdes i Allinge på det nordlige Bornholm. Nexø ligger på den sydøstlige del af øen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.