Politiet efterlyser formodet røver

Politiet beder nu offentligheden om hjælp og offentligør et overvågningsfoto for at finde frem til gerningsmanden bag et røveri i Aalborg Øst.

Den efterlyste røver blev fanget på kioskens videoovervågning

Den efterlyste røver blev fanget på kioskens videoovervågning

Ved at offentliggøre et billede fra overvågningskameraet beder politiet om hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri mod Nærbutikken på Sallingsundvej i Aalborg Øst fredag ved 18-tiden. Ifølge politiet truede manden på billedet indehaveren med en pistol til at udlevere de penge, der var i kasseapparatet. Manden beskrives som 20-30 år, 170-180 cm. høj og spinkel af bygning. Han skjulte ansigtet bag et blåligt tørklæde. Derudover havde han grå hættetrøje, blå cowboybukser og hvide kondisko på. Umiddelbart inden røveriet handlede to unge mænd i butikken, dem vil politiet også gerne i kontakt med for at høre, om de har set noget. Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på 114.