Retspolitik

Politiet får lov at tvangsmærke hunde

Bemyndigelsen er en del af nyt lovforslag, der giver mulighed for at aflive aggressive hunde, før de bider

Ejere af "Christiania-hunde" og andre gadekryds risikerer snart, at politiet indfanger deres hunde og mærker dem. Justitsminister Lene Espersen (K) vil give politiet bemyndigelse til at mærke hunde på ejernes regning, hvis de ikke selv sørger for det. Ifølge loven skal alle hunde, der fødes, mærkes og registreres senest, når de er fire måneder gamle. Men nogle hunde bliver aldrig mærket, og det kan give problemer når de for eksempel løber væk eller laver ulykker, som betyder, at man skal have fat i ejeren for at kræve erstatning. Derfor foreslår justitsministeren nu, at politiet får bemyndigelse at mærke og registrere en hund for ejerens regning. Langt de fleste nye hunde mærkes og registreres i dag. I det udkast til lovforslag, som Justitsministeriet netop har sendt til høring hos en lang række organisationer, står der, at cirka 20 procent af de hunde, der fødes i dag, ikke mærkes og registreres, men så stort er problemet ikke: - Langt de fleste nye hunde mærkes og registreres faktisk, siger sekretariatschef Ivan Nørgaard, Dansk Hunderegister. Registeret har registreret cirka 82 procent af samtlige hunde i Danmark. Der er kun pligt til at mærke og registrere hunde født efter 1. januar 1993, så reelt bliver de fleste nye hunde i dag mærket og registreret. - Men man kan ikke nå 100 procent, for der findes nogle grupper i samfundet, som ikke interesserer sig for sådan noget, siger Ivan Nørgaard. En hund kan mærkes med en tatovering i øret eller med en chip under huden i venstre side af nakken. Tidligere blev næsten alle hund tatoveret, men nu mærkes over halvdelen med en chip under huden i nakken. Kontrol med de farlige Politiets adgang til at tvangsmærke hunde er en del af et større lovforslag, der skal stramme kontrollen med farlige hunde. Politiet skal have bedre mulighed for at gribe ind over for aggressive hunde, før de har bidt nogen. Politiet skal blandt andet kunne kræve, at hundens ejer medvirker ved en undersøgelse af hundens adfærd i samspil med ejeren. Undersøgelsen skal for eksempel vise, om ejeren har den fornødne kontrol over hunden. Politiet får mulighed for at aflive en aggressiv hund alene på "mistanken" om, at den kan være farlig over for sine omgivelser. Det har i nogle år været forbudt af eje og avle pit bull terriere og tosaer og krydsninger, hvori disse to hunderacer indgår, men i stedet har folk anskaffet sig kamphunde af andre racer, og i øvrigt er enhver hund farlig, hvis ejeren - bevidst eller ubevidst - udsætter hunden for negativ påvirkning, konstaterer justitsminister Lene Espersen i det udkast til lovforslag, hun har sendt i høring. Nogle har direkte brugt en hund som trussel eller som våben, konstateres det i lovudkastet. De pågældende risikerer i fremtiden ikke alene, at deres hund bliver aflivet, men også at de selv bliver fradømt retten til at beskæftige sig personligt med hunde. Den regel er nemlig også med i lovudkastet.