Visse

Politiet går ind i sag om svindel i jægerforbund

KØBENHAVN:Politiet vil undersøge, om der er foregået noget kriminelt i Danmarks Jægerforbund. Politiet har nærlæst rapporter fra advokater og revisorer, som forbundet selv bestilte, og besluttede på den baggrund onsdag at fortsætte undersøgelserne. Den forventes færdig i løbet af et par måneder, oplyser vicekriminalinspektør Frank Engesgaard, Hvidovre Politi. - Visse ting tyder på, at der blandt andet er sket overfakturering sted, siger Frank Engesgaard. I foråret gik både direktøren og formanden i forbundet af som følge af skandalen. Blandt andet blev direktøren bevilget et års fratrædelsesgodtgørelse, inden han var trådt af, og ansatte i forbundet fik dyre jagter som efteruddannelse. /ritzau/