Politiet har overstået afspadseringspukkel

Politinspektør er begejstret over projekt, men lover flere patruljer

AARS:Flere blå unifomer på Himmerlandsgade, når solen er gået ned. Sådan et ønske deles af både handelsskoleelever og en tidligere misbruger- og narkohandler i Aars. Politiets tilstedeværelse skal fungere som præventiv effekt overfor de unge og for de, som handler med stofferne. Det tror de, vil føre til væsentligt færre stoffer i Aars. Ungdomskonsulent Henrik Degn, Aars, mener ikke, at øget patruljering er selve løsningen på at få narkoen ud af byen. Men han bakker op om ønsket. - Ofte har politiet haft afspadsering og travlt med kongelige arrangementer, hvorfor vi ikke har set så meget til dem, som man kunne ønske. Vi har fået en ekstra god mand lokalt. Men der er jo en masse administrativt arbejde, som de skal ordne. Det tager tiden, som de kunne bruge til at komme ud. Unge tiltrækker stoffer Ifølge vicepolitinspektør Erling Østervig fra Løgstør Politi har politiet i de seneste halævandet år kørt med et minimumsberedskab på grund af afspadsering. - Lige nu er vi ved at få et overskud. Det vil blive brugt til at koncentere os om de områder, som kræver en målrettet indsats, siger Erling Østervig. Han mener ikke, at situationen i Aars er alarmerende. - Det er svært at vurdere, om der er et behov for øget politiindsats i Aars. Og skal der komme det, skal hele styrken i politikredsen forøges, fastslår Erling Østervig, og påpeger, at den lokale bemandig af landbetjente er større i Aars end i de andre kredse - Aars er storbyen i politikredsen, og den samler en stor mængde af unge mennesker. Det kan tiltrække stoffer. Vores civilpatrulje er også en del mere i Aars, hvor de tilser steder såsom restaurationsmiljøet, påpeger Erling Østervig, der dog ikke kan sætte tal på, hvor mange gange civilpatruljen har kørt forbi Aars de seneste to år. Ifølge en af indehaverne på Crazy Daizy, har det lokale diskotek kun haft besøg af politiet to gange på to år. - Det kan ikke passe. Men det er heller ikke sikkert, at de giver sig til kende, når de er i civilt. Så kan de godt have siddet oppe i baren og købt en øl, siger Erling Østervig. Den enkelte pusher Vicepolitiinseptøren bifalder, at Aars er blevet en del af Indenrigs- og sundhedsministeriet projekt, men han ville ikke pege på specielle områder, hvor han mener, at penge kan have størst gavn. En tidligere narkohandler og misbruger tvivler på formålet med millionen. Ifølge ham vil narkoen og sælgerne blot skifte postnummer, hvis efterspørgslen falder. - Så kan man ikke helt betegne projektet som en succes. Men det drejer sig også primært om at stoppe den enkelte, siger Erling Østervig.