Stofmisbrug

Politiet høstede hamp

35 kilo blev høstet torsdag morgen.

Torsdag morgen gik betjente fra politiet i Thisted og Nykøbing i gang med høstarbejde. På en adresse i Nykøbing og en i Vestervig mødte politifolkene op og ryddede beholdningen af hamp. Udbyttet blev 35 kilo af de euforiserende planter, og tre personer kan nu se frem til en bødeafregning. Mængden og omstændighederne betød, at planterne blev regnet som stoffer til eget forbrug.