Tornby

Politiet holder aldrig fri

En kontoransat ved Nordjyllands Politi fik fredag eftermiddag ved Dagli'Brugsen i Tornby - i sin fritid - øje på en 47-årig mand fra lokalområdet, der foretog sig noget, han absolut ikke måtte.

Den ansatte viste nemlig qua sit arbejde, at den 47-årige har fået frakendt førerretten, men alligevel kørte han i bil. En patrulje blev tilkaldt, og betjentene kunne sigte ham for mere end den forseelse, da han også er mistænkt for spirituskørsel.tn