EMNER

Politiet holder øje i påsken

I næste uge holder politiet øje med sprut og fart

Arkivfoto: Camilla Rønde/Scanpix 2013

Arkivfoto: Camilla Rønde/Scanpix 2013

DANMARK:Bilister og andre trafikanter har god grund til at være ekstra omhyggelige med at overholde færdselsreglerne i påsken.

Traditionen tro vil færdselspolitiet nemlig være talstærkt til stede på de danske veje for at tjekke trafikanterne i påskeferien, skriver politiet på sin hjemmeside.

Den ekstra kontrol begynder på tirsdag 26. marts og kører frem til og med 2. påskedag.

På de store rejsedage i begyndelsen og slutningen af påsken vil ordensmagtens opmærksomhed især være rettet mod dem, der kører for stærkt.

I dagene fra skærtorsdag til påskedag vil de mange involverede betjentes interesse til gengæld først og fremmest være koncentreret om dem, der har fået en tår over tørsten eller indtaget narkotika, før de satte sig bag rattet.

Ved en lignende aktion sidste år blev 4534 taget i at køre for stærkt, mens 46 kørte spritkørsel og fire havde indtaget narkotika eller medicin.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.