Færdselsforseelser

Politiet i Frederikshavn efterlyser flugtbilist

Motorcyklist forulykkede efter at være blevet påkørt bagfra af rød Ford Transit

FREDERIKSHAVN:En 50-årig mand fra Frederikshavn fik sig en ubehagelig oplevelse, da han tirsdag aften var ude at køre på sin motorcykel.

Omkring klokken 18.30 kom han kørende ad Thodesvej, og var på vej til at svinge mod nord ad Europavej - i nærheden af noget vejarbejde.
Bagfra nærmede en rød Ford Transit sig, og føreren har tilsyneladende overset motorcyklisten.
Den røde Ford Transit påkørte i hvert fald motorcyklisten bagfra, og det fik den konsekvens, at han først røg ind i et skilt og efterfølgende endte i et autoværn.
Føreren af den røde Ford Transit kørte dog hastigt væk fra stedet, og derfor efterlyser politiet nu bil og fører. Bilen har sandsynligvis skader på højre front eller side.
Ligeledes vil politiet gerne i kontakt med nogle vidner til episoden, som efterfølgende hjalp den 50-årige motorcyklist på benene.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Den 50-årige fik heldigvis udelukkende knubs i forbindelse med uheldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.