Politiet i Peru anholder 11 topfolk i korruptionsskandale

Advokater og forretningsfolk er blandt de anholdte i en sag om strafrabat til kriminelle for betaling i Peru.

Perus præsident Martin Vizcarra, har annonceret, at der skal holdes en folkeafstemning, som kan ændre hele det juridiske og politiske system i landet. Foto: Guadalupe Pardo/arkiv/Reuters

Perus præsident Martin Vizcarra, har annonceret, at der skal holdes en folkeafstemning, som kan ændre hele det juridiske og politiske system i landet. Foto: Guadalupe Pardo/arkiv/Reuters

Politiet i Peru har anholdt 11 personer i forbindelse med en større korruptionsskandale, der har udløst flere demonstrationer i landet.

Det oplyser Perus indenrigsministerium.

Flere end 400 politibetjente deltog i anholdelserne tidligt søndag morgen. Blandt de anholdte er flere advokater, forretningsfolk og højtstående bureaukrater.

Korruptionssagen i Peru har vokset sig større, efter at den tidligere højesteretsdommer Walter Rios blev anholdt den 15. juli. Han er anklaget for at have givet strafrabat til kriminelle i bytte for betaling eller andre tjenester.

Myndighederne mener, at Walter Rios har været lederen af korruptionsnetværket. Mange højtstående politikere og advokater er angiveligt indblandet i sagen.

Lørdag annoncerede præsident Martin Vizcarra, at der skal holdes en folkeafstemning, som kan ændre hele det juridiske og politiske system i Peru.

Reformerne vil blandt andet omfatte en ændring af valgprocessen og ændringer i processen med at udnævne dommere og offentlige anklagere.

Korruptionsskandalen i Peru brød ud for en måned siden, da et lokalt medie offentliggjorde lydoptagelser, hvor man kan høre dommere og andre koordinere hemmelige aftaler.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.