Politiet indstiller eftersøgning af to kvinder
Stadig mystik om to italienske kvinders forsvinden i det sydlige Thy
Opdateret kl. 17:25
AGGER: Midt- og Vestjyllands Politi valgte fredag ved 15-tiden at indstille eftersøgningen af de to italienske kvinder som blev meldt savnet torsdag.
- Vi genoptager ikke eftersøgningen medmindre der dukker nye spor eller oplysninger op i sagen, siger vagtchef Lars Ewen.
Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted og politiets hundepatruljer begyndte ellers fredag formiddag en større eftersøgning to italienske kvinder, mor og datter, som er forsvundet i Sydthy.
Deres lejede bil blev torsdag fundet på en p-plads nordvest for Flade Sø, og det var herfra eftersøgningen begyndte.
Omkring 20 værnepligtige og ledere fra Beredskabsstyrelsen, en helikopter fra eskadrille 724, hundepatruljer fra politiet og strandfogeden var sat ind i eftersøgningen.
Håbet svinder
Helikopteren undersøgte kyststrækningen fra Agger til Lodbjerg Fyr, mens strandfogeden sejlede på Flade Sø. Imens afsøgte beredskabsstyrelsens folk områderne mellem Vesterhavet og søen.
De sidste livstegn fra dem var søndag, hvor de sendte en mail til biludlejningsfirmaet i Aarhus for at fortælle, at bilen stod nord for Agger og det var samtidigt også sidste gang, at en af kvindernes mobiltelefoner blev registreret ved sendemasten i Agger.
Frygt hos familie
Endnu ved man ikke hos Østjyllands Politi, som har den endelige efterforskning, hvorfor kvinderne tog til Thy, men flere dele af efterforskningen og de ting, som blev fundet i bilen tyder på, at frygten hos deres familier og det italienske for at de ville ende deres dage i området, holder stik.
Kvinderne lejede bilen i Aarhus 11. oktober.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.