Politiet jagter nye kolleger

Nordjyllands Politi holder informationsmøde om uddannelsen i håb om at flere vil søge ind på politiskolen

Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Politiet mangler elever, hvis politiskolen skal fyldes op. Derfor bliver der i denne tid afholdt en række jobinformationsmøder over hele landet for at trække flere ansøgere til politiuddannelsen.

På torsdag er der informationsmøde på politistationen i Aalborg, og denne gang vil politiet være mere aktive i jagten på nye kolleger, end tidligere.

- For nogle år siden dukkede der omkring 100 op til møderne, men de sidste år har vi være nede på omkring 35, siger politiassistent Povl Munk, der håber på et større fremmøde end tidligere.

- Tidligere kom de helt af sig selv, men vi må nok erkende, at vi skal være mere aktive. Og vi mangler ansøgere, især personer med anden etnisk baggrund end dansk, siger han.

På politiskolen er der plads til fire hold om året, og hvis der på et tidspunkt bliver brug for at uddanne flere politifolk, så mangler der ansøgere.

- Der er pres på politiet for tiden - især på stationerne på Sjælland. Så der er ingen tvivl om, at vi mangler folk, hvis der skal være fire hold, siger Povl Munk.

Til jobinformationsmødet kan interesserede høre mere om kravene til optagelse, om selve jobbet men også få mulighed for en personlig samtale med en betjent fra Rigspolitiet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.