Zagreb

Politiet klar til kroatisk besøg

Passionerede fans fra Dinamo Zagreb mødes med dialog

AaBs fans skal i aften lydmæssigt konkurrere med kroatiske fans.
AaBs fans skal i aften lydmæssigt konkurrere med kroatiske fans.

AALBORG: Selv om Nordjyllands Politi ikke ved, hvor mange kroatiske fans der vil gæste Aalborg og NORDJYSKE Arena onsdag aften, så er politiet klar til at håndtere og guide tilhængerne af Dinamo Zagreb, som skal spille kvalifikationskamp til Champions League mod de danske mestre, AaB.

- Vi ved ikke, hvor mange der kommer, om det er 50 eller 150. Men vi møder som sædvanligt fansene offensivt og med dialog for at få en rolig afvikling af kampen i Aalborg, siger politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau.

Mere komplekst billede

Dog er der lagt op til en opgave, som er sværere, end når danske superligahold lægger vejen forbi.

- Det er altid noget særligt, når der er tale om et udenlandsk hold. Vi har indsamlet oplysninger fra vores fodboldkontakter herhjemme samt fra det kroatiske politi og Dinamo Zagreb selv, siger politiinspektøren.

Det giver et billede af meget passionerede fans og en mere kompleks fangruppe, end vanligt i Danmark.

Intern uenighed hos fans

I den kroatiske fangruppe er der internt modsat rettede interesser, så der er risiko for uro, også internt mellem kroaterne.

De gæstende fans er mere synlige, larmende og lettere at hidse op, end det normalt ses til kampe mellem danske hold.

- Men vi er til stede med det nødvendige antal betjente og er klar med dialog og hjælpende oplysninger, understreger Marianne Vestergaard-Lau om indsatsen, hvor politiet også bruger Twitter og tweeter på engelsk for at informere gæsterne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden