Politiet konfiskerer narko som aldrig før

Næsten fem gange så mange narkofangster i forhold til sidste år

LØKKEN-VRÅ:Ecstasy og hash florerer i Løkken-Vrå. Faktisk foretog Hjørring Politi 68 fangster sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og hvis man sammenligner det tal med de foregående år, skiller 2004 sig voldsomt ud. For faktisk toppede fangster ellers i 2003 med 17. Politiet tager æren De voldsomme mange fangster i 2004 behøver dog ikke at betyde, flere tager narko. Forklaringen kan findes i politiets arbejde. I hvert mener politiet selv, det er frugten af deres arbejde, som slår igennem. For Hjørring Politi har nedsat en gruppe, som går tættere på narkomiljøet. To-tre mand arbejder fuld tid i denne gruppe, som dækker hele Hjørring politikreds. - Det er en gruppe, som kører ude i miljøet. Her får de fiduser om små-brugere og pushere, lyder det fra kriminalinspektør Henri Gade. Job, familie og narko For det er ikke kun de festglade mennesker, som hver sommer strømmer til Løkken, hvor festen får lidt for glade farver. Godt nok er der anmeldt 34 sager i april, maj og juni måned. Men fra oktober til december er der 17 anmeldte sager. Og ifølge Hjørring Politi er det ikke kun mennesker, som har været i miljøet i årevis, men også mennesker, som har en god karriere og familie. Henri Gade forklarer, at i mange tilfælde ender sagerne dog med, at brugerne får konfiskeret deres ecstasy eller hash og får en bøde, da de kun har lidt narko på sig. Vil redde mennesker Grunden til, at politiet også går efter små-brugerne, handler om at nå dem, inden de bliver afhængige og dermed ikke kan reddes. - Vi har selvfølgelig en tro på, det er gavnligt. Dem, vi kan redde, er en indsats værd. Men ikke kun for brugerne selv, er det vigtigt at stoppe dem i at tage narko. Også for resten af kommunen, da tyverier og indbrud sandsynligvis vil dale. Det vil det, fordi små-brugerne har brug for at få finansieret deres forbrug. Narko på landet Trods politiets indsats tror Henri Gade dog ikke, statistikken vil falde foreløbig. Derfor vil de fortsætte arbejdet "så langt ud i fremtiden, vi kan se," som det lyder fra ham. Det sker også fordi, de kan se et ændret mønster. Narko findes nu ikke kun i de større byer. Den flytter på landet. - Nu kan man få stoffer alle steder. Også i små distrikter og landsbyer, slutter kriminalinspektør.