Elling

Politiet leder efter nedtrykt mand

Nordjyllands Politi leder efter 60-årig mand, der forlod sin bopæl i går. Politiet håber på offentlighedens hjælp.

Nordjylland Politi forsøger at finde en 60-årig mand, der i går sidst på eftermiddagen lørdag forlod sit hjem i nedtrykt sindsstemning. Manden er fra Elling ved Frederikshavn. Politiet fik anmeldelsen lørdag aften, da mandens familie frygtede, at der var sket noget med ham. Ifølge vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi, kørte manden formentlig i en guldmetallic Opel Corsa med registreringsnummeret ZJ 32 941. - Vi tager sagen meget alvorligt. Vi har sporet hans telefon for at finde ud af, hvor han sidst har været, siger Per Vagn Nielsen. Kontakt politiet Patruljer fra Frederikshavn og Skagen leder efter bilen, og når den er fundet, skal der formentlig sættes hundepatruljer ind i eftersøgningen af manden, oplyser vagtchefen Hvis nogen har set den Opel Corsa, som manden kørte fra hjemmet i, vil politiet gerne modtage oplysninger på telefonnummer 1-1-4.