Politiet ledte efter våben ved fængsel

Mistanke om nedgravede våben fik hundepatruljer til at afsøge området omkrig statsfængslet Kragskovhede

Hundepatruljer har ledt efter nedgravede våben omkring Kragskovhede. Foto: Peter Broen

Hundepatruljer har ledt efter nedgravede våben omkring Kragskovhede. Foto: Peter Broen

JERUP:Flere politifolk og hundepatruljer var søndag aften i gang med finkæmme området omkring statsfængslet Kragskovhede for våben.

- Internt på Kragskovhede har man fået information om, at der er gravet våben ned i området omkring fængslet.

Sådan lød meldingen søndag aften fra vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi. Han kunne dog ikke oplyse, hvad ”internt” præcist dækkede over.

Fængselsinspektør Lene Theilgaard bekræftede over for NORDJYSKE Medier, at fængslet havde fået meldinger om, at der var gravet våben ned på fængslets område.

- Vi blev gjort opmærksomme på, at der er mulighed for, at der er våben i fængslet, derfor tilkaldte vi poltiet, siger hun.

- Hvem der har fortalt os det, kan jeg ikke sige noget om.

Hun fortæller yderligere, at man har lukket de indsatte i fængslet ind på deres afdelinger af hensyn til politiets efterforskning.

Mange gisninger

Det er generelt sparsomt, hvad fængselsinspektøren kan fortælle konkret om sagen.

- Denne slags sager afstedkommer mange gisninger. Måske er de indsatte klogere på denne sag, end vi er, det ved jeg ikke, sagde Lene Theilgaard.

Politiet ledte efter våben i flere timer søndag eftermiddag og aften uden at finde noget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.