Politiet lukkede to beværtninger
Crazy Daisy og Fjerritslev Kro blev lukket natten til søndag
Opdateret kl. 10:30
FJERRITSLEV: Klokken kvart i to var politiet forbi Crazy Daisy i Fjerritslev. Det endte med, at diskoteket lukkede.
- Der var over 100 mennesker og ingen dørmand, og det skal der være, når der er så mange gæster, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.
Knap en time senere blev den næste fest i Fjerritslev lukket. Det var El-Rigo også kendt som Fjerritslev Kro, der ikke havde styr på tingene.
- Den blev også drevet uden dørmand, patruljen kunne kun se en ansat, der serverede drikkevarer, og folk gik ind og ud med ølflasker, siger Henrik Beck.
På Fjerritslev Kro var der cirka 200 gæster. Ifølge vagtchefen gik gæsterne hjem uden problemer, da beværtningerne var blevet lukket.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.