EMNER

Politiet lukker sag om kirkegårds-hærværk

Det er ikke lykkedes at finde gerningsmanden til hærværket på gravstene i Mariager

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et omfattende hærværk på kirkegården i Mariager i september i fjor forbliver formentlig uopklaret. Arkivfoto: Mette Nielsen

Medmindre den skyldige får dårlig samvittighed og melder sig selv, vil gerningsmanden til det omfattende hærværk på Mariager Kirkegård natten mellem 27. og 28. september i fjor, næppe blive fundet. En 38-årig mand fra lokalområdet kom kort efter i politiets søgelys efter tip fra borgere. Interessen har siden koncentreret sig om denne mand, men uden at det er lykkedes politiet at finde beviser. - Senest har vi haft hans computer til undersøgelse hos NITEC (Rigspolitiets Nationale IT-Efterforsknings Center, red.) for at se, om der skulle være noget på den, som knytter ham til hærværket. Men det gav intet resultat, og efter at vores juridiske afdeling har haft sagen til vurdering, er konklusionen, at der ikke er beviser til at rejse tiltale mod den 38-årige, siger kriminalassistent Erling Lyngby Laursen. Dermed lander sagen indtil videre i kategorien af uopklarede sager.