Nørre Tranders

Politiet måtte rykke ud et hav af gange

Påskeferien skudt i gang med travlhed hos politiet.

40-årig kørte spirituskørsel med børn i bilen. Arkivfoto.

40-årig kørte spirituskørsel med børn i bilen. Arkivfoto.

For Nordjyllands Politi blev onsdag før påske en af de travle. Et hav af gange måtte politiet køre ud til småuheld på vejene i Nordjylland. En bil rullede rundt på Hirtshalsmotorvejen, en motorcykel væltede i en overhaling på Nørre Tranders Vej og tre biler udgjorde et lille harmonikasammenstød på Limfjordsbroen. Husspetakler og sprit Rundt i de små hjem røg flok i totterne på hinanden, og politiet måtte køre ud til flere husspektakler og rede trådene ud. Også var der lige et par løse heste på Humlebakken. Tre-fire anmeldelser af spritbilister, blev det også til, den ene med gevinst. Blandet landhandel - Det har bare været en af de dage, hvor der er sket alt muligt blandet. Selv vores servicecenter her på stationen i Aalborg, har været løbet over enden, oplyser Jan Stagsted, vagthavende ved Nordjyllands Politi. - Heldigvis har der ikke været nogle alvorlige episoder, bare mere en rigeligt at se til.