Politiet mørklægger stor aktion i Ballerup

Politiet holder kortene tæt til kroppen angående sag om stor politiaktion i Ballerup

Arkivfoto
Ballerup 5. september 2016 19:29

BALLERUP: Politiet rykkede mandag eftermiddag talstærkt ud ved en ejendom i Hedeparken Ballerup i forbindelse med en sag om mulig frihedsberøvelse og mishandling af en yngre mand fra det kriminelle miljø i lokalområdet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiet fortæller, at man mandag aften ikke vil ud med yderligere informationer om aktionen.

Derfor vides det på nuværende tidspunkt ikke, om der er foretaget anholdelser, eller om der er personer, der er kommet noget til.

Det sker, fordi man frygter, at det kan forpurre den "igangværende efterforskning", lyder det fra Københavns Vestegns Politi.

Vagtchef Lars Guldborg fortalte tidligere mandag til Ritzau, at politiet ligeledes har undersøgt en ejendom, som tilhører rockergrupperingen Satudarah.

Om det har relation til aktionen i Hedeparken, vil politiet heller ikke fortælle om.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...