Politiet opfordrer til at låse dørene om natten

Tyverier 21. september 2004 06:00

GANDRUP: Denne weekend har budt på flere ubehagelige overraskelser med indbrud for beboere i Hals Kommune, og vikarierende landbetjent i Hals, Poul Balslev, har fået henvendelse om, at ældre personer i Gandrup har hørt eller følt, at der var personer i boligen, som ikke hørte til. I tre tilfælde har personerne observeret fremmede lyde, men ved nærmere gennemsyn af huset, var der heldigvis ikke fjernet noget. Natten mellem fredag og lørdag blev der samtidig begået indbrud i Hjemmeplejens bil, hvor der forsvandt en mobiltelefon og personlige effekter. Poul Balslev kunne konstatere, at borgerne havde sovet for ulåst dør, og henstiller til folk om at ændre denne adfærd, som nok er ret almindelig for mange, men noget letsindigt i tider med øget indbrud og tyveri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...