Arden

Politiet: Ryd tagene

NORDJYLLAND:- Vi vil meget gerne henstille til, at de nordjyske landmænd ser at få ryddet sneen af tagene på staldbygninger og lignende. Sådan siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jan Stagsted, og henstillingen kommer på baggrund af flere uheld fredag og lørdag, hvor tage på grund af sne er kollapset over dyr. Siden fredag morgen er mindst 14 stalde med tage over dyr kollapset i det nordjyske. - Blandt andet er det gået ud over en svinestald med 300 grise i Løgstør, en kyllingehal med 8000 kyllinger i Skørping og en løsdriftsstald med 100 kreaturer i Arden, siger vagtchefen.