Brønderslev

Politiet savner den rigtige ejer af smykker

BRØNDERSLEV:- Hvem ejer disse guldsmykker? Det spørger leder af politistationen i Brønderslev, Henrik V. Poulsen. Politiet har anholdt en ung mand på fersk gerning under et indbrud i Brønderslev by. På sig havde han nogle smykker. Politiet mener, at smykkerne stammer fra et indbrud. I hvert fald tror politiet ikke på mandens forklaring, om, at det er hans egne smykker. - Det er vist ikke den slags smykker, unge mennesker går med, siger Henrik V. Poulsen, der tror, at smykkerne tilhører en dame, og smykkerne menes at være af ældre dato.