Politiet ser på trafikkaos

Teknisk forvaltning og politi mødes i næste uge, men politiet ser ikke den lette løsning af problemerne på Sofiendalsvej.

Eksportlastbiler, der skal inden om Fødevarekontrollen efter certifikater før turen til Rusland, skaber trafikgener på Sofiendalsvej. Hos genboen, Dansk Revision, har man noteret både 10 og 14 biler opmarcheret i begge retninger på samme tid. Arkivfoto: Claus Søndberg

Eksportlastbiler, der skal inden om Fødevarekontrollen efter certifikater før turen til Rusland, skaber trafikgener på Sofiendalsvej. Hos genboen, Dansk Revision, har man noteret både 10 og 14 biler opmarcheret i begge retninger på samme tid. Arkivfoto: Claus Søndberg

Politiet og Aalborg Kommunes afdeling for trafik og veje tager nu tilsyneladende alvorligt på det til tider frustrerende trafikkaos, der er på Sofiendalsvej ud for Fødevareregion Nordjylland. Store eksportlastvogne blokerer for den gennemkørende trafik, når chaufførerne skal inden om hos fødevarekontrollen for at få certifikater og last plomberet i forbindelse med fødevareeksport til Rusland. På tirsdag vil sagen bliver taget op, når repræsentanter for Nordjyllands Politi og fungerende afdelingschef Henrik Nyrup, trafik og veje, mødes. På dagsordenen er en klage, afsendt af Finn Brunø, Kongstedlundvej. Han har fulgt trafikudviklingen over det seneste par år, og problemerne er ikke blevet mindre, eftersom trafikken på Letvadvej er øget. Et stigende antal bilister benytter Letvadvej, som alternativ til den trafikerede Hobrovej. Når de oplever, at der også er kø på Letvadvej, benytter de sidevejene. Chefen for politiets trafikafdeling, Kurt Bech Madsen, fortæller, at han har modtaget en klage, og at den vil blive behandlet, når der holdes møde med teknisk forvaltning fra kommunen. Han stiller imidlertid ikke de nemme løsninger i udsigt. Situationen besværliggøres imidlertid af det, som han betegner som den tredje part, nemlig fødevareregionen. Kontrolchefen herfra, Birgitte Horn, har tidligere udtalt til NORDJYSKE Stiftstidende, at hun er leder af fødevarekontrollen og ikke ansat til at løse Aalborgs trafikproblemer.
Vis stort kort