Brandstiftelser

Politiet skærper overvågningen i Aalborg Øst

Ny molotovcocktail skaber frustration hos de unge i Aalborg Øst

I sidste uge blev der kastet molotovcocktails mod Planetcentret i Aalborg Øst, onsdag blev der kastet en ind ad vinduet hos Fritidscentret Smedegården.	Arkivfoto: Henrik Bo

I sidste uge blev der kastet molotovcocktails mod Planetcentret i Aalborg Øst, onsdag blev der kastet en ind ad vinduet hos Fritidscentret Smedegården. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:De unge i Aalborg Øst er frustreret over angrebet på Fritidscentret Smedegården.

- De er rigtig trætte af situationen. De er uforstående og overraskede. Smedegården er jo deres sted. For mange af dem, er det deres andet hjem, siger Nuuradiin Hussein, der er kriminalpræventiv medarbejder ved Aalborg Kommune.
Hos Fritidscentret er man ærgerlig over skaderne, og den uro det skaber.
- Vi er selvfølgelig rigtig trætte af det, og det samme er de unge. Det er jo endnu en negativ historie fra området, siger leder for Smedegården Frank Nielsen.

Skærper tilsyn

Politiet har skærpet tilsynet i området, og de patruljerer mere i håb om at kunne fange gerningsmanden eller gerningsmændene.
- Vi kører mere i området, men der er ikke nogen grund til at føle sig utryg, siger Claus Serup fra nærpolitiet i Aalborg Øst.
Politiet ved ikke, om der er en sammenhæng mellem episoden i Planetcentret i sidste uge, episoden med de brændende biler i starten af september.
-Det er lidt påfaldende, at alle episoder fandt sted midt i ugen. Men det kan ligeså godt være en såkaldt copycat, som er blevet inspireret, siger Claus Serup.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, der ved noget om sagen. Man kan henvende sig på nummeret 114 eller på nærstationen i Aalborg Øst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.