Politiet skærper sommerhusovervågning

Hals 1. november 2002 07:00

HALS/HOU: Hals Politi har indledt et samarbejde med et par betjente fra Aalborgs Nærstation Nord i håb om at få standset den bølge af sommerhusindbrud, der de sidste to uger har skyllet ind over sommerhuskvartererne i Hals og Hou. Konkret foregår samarbejdet på den måde, at landbetjent Uffe B. Pedersen sammen med to cyklende betjente fra Aalborg og en betjent i civilvogn vil finkæmme hver deres del af sommerhusområderne i de timer, hvor indbrudstyvene plejer at være aktive. - Vi vil støvsuge hele området i håb op at få dem i opløbet, og vi har tænkt os at blive ved, så lang tid mandskabet rækker til det, siger Uffe B. Pedersen og tilføjer, at der i hvert fald ikke er blevet anmeldt nogle sommerhusindbrud det sidste døgns tid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...