Færdselsforseelser

Politiet skovlede 303.000 bødekroner i kassen

Over 300 politirapporter giver i gennemsnit en tusse pr styk, vurderer vicepolitikommissær. Se her hvilke overtrædelser, der gav bøder.

Kun ærindekørsel er tilladt på det område, hvor der køres ræs i Støvring. Foto: Mette Nielsen.

Kun ærindekørsel er tilladt på det område, hvor der køres ræs i Støvring. Foto: Mette Nielsen.

Det er ikke bare livsfarligt at køre stærkt på vejene og ikke have sit køretøj i orden. Det er også dyrt. Vicepolitikommissær Flemming Bruun Jacobsen anslår således, at de 303 rapporter, der blev skrevet fredag aften i en koordineret aktion mod gaderæsere i Støvring og Aalborg Øst vil indbringe statskassen et betragteligt beløb i form af bøder. Udover hastighedsoverskridelser blev det til seks gange spirituskørsel, to gange narkokørsel, 88 rapoporter om fejl og mangler ved køretøjer, 15 vedr. overtrædelse af ”kun ærindekørsel tilladt”, to gange tætkørsel til betinget frakendelseaf kørekortet og en gang kørsel uden kørekort. dertil kommer 47 andre forseelser, der også udløste bøder. - Vi startede jo hele aktionen fredag mod gaderæserne med nogle tilstødende hastighedskontroller i områderne op til fra klokken 18. Og med den operation, der startede ude i Juelsstrupparken omkring kl 21, så kørte vi også sprit og færdselskontroller i Støvring og Aalborg Øst. Samlet har vi haft 303 rapporter, og gennemsnittaksten for dem er vel omkring 1000 kroner - det er den i hvert fald mindst - så har vi tjent 303.000 kroner i går, siger Flemming Bruun Jacobsen. Stopper ikke ræserne Han understreger, at det ikke er pengene, men sikkerheden og henvendelser fra borgere, der får politiet til at reagere. Vicepolitikommissæren tror da heller ikke at bøderne virker afskrækkende på gaderæserne. - Med så stor en succes, som gaderæserne havde i aftes og med så mange fremmødte, så kan vi da godt tvivle på, at det stopper det her, bare fordi vi kommer en enkelt gang, siger Flemming Bruun Jacobsen.