Politiet sparer penge på nyt narkometer

Det vil spare både tid og penge for politiet, når det nye narkometer kan afsløre påvirkede bilister på stedet.

Politiet sparer penge på nyt narkometer

5,5 millioner.

Så meget vil politiet spare på nyttesløse blodprøver af upåvirkede bilister, hvis et nyt narkometer blev indført på landsplan.

Narkometret bruges i øjeblikket af Københavns Politi som pilotprojekt. Det kan spore syv forskellige former for bevidsthedspåvirkende stoffer på stedet.

Og det sparer penge for politiet. Ud af 2252 sager i 2011 blev 554 efterfølgende testet negative for stoffer.

Med en pris på 10.000 for en blodprøve kan politiet altså spare godt 5,5 millioner på blodprøverne, hvis de bliver indført på landsplan.

- Noget af det vi tjener hjem ved færre blodprøver, kommer vi til at bruge, fordi maskinen opdager flere narkopåvirkede, end betjentene ville gøre, siger operativ leder i Færdselspolitiet i København Mogens Knudsen.

En blodprøve, som tester for fire forskellige stoffer på samme tid, koster 10.000 kroner, mens det koster omkring 2500 kroner at teste for et enkelt stof, vurderer han.

Derfor bliver det også billigere efterfølgende at tage den obligatoriske blodprøve af bilisterne, fordi man på forhånd ved, hvilket stof der skal testes for.

- Vi kan målrette blodprøven, og derfor bliver det billigere, siger Per Knudsen fra Færdselspolitiet i København til præsentationen af narkometret torsdag.

Overskuddet kommer dog ikke til at kunne ses på kontoen.

- Pengene skal bruges på at fange flere, siger Mogens Knudsen.

Første gang Narkometret afslører dig i trafikken med ulovlige stoffer i blodet,koster det en ubetinget frakendelse af førerretten i tre år plus en bøde, som svarer til fire procent af bruttoårslønnen.

Anden gang hedder det fængsel i 10 dage og fem års ubetinget frakendelse. Tredje gang stiger fængselsstraffen til 20 dage, og bilen vil blive konfiskeret. En bil får man da næppe heller brug for, da man tredje gang mister kørekortet i 10 år.

Straffen for at køre bil under påvirkning af stoffer sidestilles derved med straffen for at køre med en alkoholpromille på 1-1,2.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst