EMNER

Politiet tilbage i nattelivet

En specialpatrulje vil igen i 2009 operere i weekendens sene nattetimer i Mariagerfjord Kommune

Mere mandskab hos Hobro politi gør det muligt at genoprette en specialpatrulje, der kan patruljere i nattelivet. Arkivfoto: Claus Søndberg

Mere mandskab hos Hobro politi gør det muligt at genoprette en specialpatrulje, der kan patruljere i nattelivet. Arkivfoto: Claus Søndberg

Politiet genopretter den specialpatrulje, der tager sig af nattelivets uroligheder. Patruljen vil operere torsdag, fredag og lørdag nat, hvor både politiet og byens restaurationer oplever, at der kan være brug for en ekstra indsats. - Byens restauratører har udtrykt et ønske om, at politiet bliver mere synlige i nattelivet. men vi kan også sagtens selv se, at der er et behov, forklarer Hans Christian Albrechtsen, vicepolitiinspektør i Hobro. Ud over at være synlig i en patruljebil, vil politiet også besøge de forskellige diskoteker og café'er og på den måde være meget synlige i nattelivet. - Derudover vil patrulje også kunne varetage almindelige politiopgaver som indbrud og lignende, tilføjer Hans Christian Albrechtsen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, tirsdag