Arbejdsmarked

Politiet tilbageholder 109 efter 1. maj-protester i Paris

MacDonald's restaurant og biler er blevet stukket i brand af demonstranter efter 1. maj festligheder.

Demonstranter i Paris satte blandt andet ild til en McDonald's restaurant og til adskillige biler, efter at de først havde deltaget i traditionelle 1. maj demonstrationer. Foto: Reuters/Christian Hartmann

Demonstranter i Paris satte blandt andet ild til en McDonald's restaurant og til adskillige biler, efter at de først havde deltaget i traditionelle 1. maj demonstrationer. Foto: Reuters/Christian Hartmann

Det franske politi har tilbageholdt 109 mennesker i Paris efter voldelige sammenstød i forbindelse med 1. maj, oplyser myndighederne.

Den franske indenrigsminister, Gérard Collomb, sagde tidligt onsdag, at 209 personer var blevet tilbageholdt, men tallet blev kort efter rettet til 109.

De tilbageholdte, der bar hætter under urolighederne, satte blandt andet ild til en McDonald's restaurant og til adskillige biler, efter at de først havde deltaget i traditionelle 1. maj demonstrationer.

Omkring 1200 deltog ifølge politiet i de voldelige demonstrationer, hvor der blev råbt slagord som "Vågn op, Paris" og "Alle hader politiet".

Den franske præsident, Emmanuel Macron, fordømmer volden.

Macron, som har kommenteret urolighederne under et besøg i Australien, siger, at hans regering ikke er specielt bekymret over uroen.

Politiet siger, at over 20.000 demonstranter deltog i de ofte aggressive protestaktioner, hvor myndighederne på et tidspunkt brugte tåregas mod aktivister.

Protesterne er vendt mod Macrons reformplaner for det franske arbejdsmarked, hvor præsidenten vil fjerne visse rettigheder for lønmodtagere for at få flere i arbejde og nedbringe Frankrigs høje arbejdsløshed.

- 1. maj er en international festdag. Det er dagen, hvor vi fejrer arbejderne - ikke optøjer, hedder det i den franske præsidents afstandtagen til de voldelige optøjer.

- Vi vil ikke være for bekymrede over dette. Vi vil stå fast. Der er en regering, der er en stat, og der er ledere. Sådan er det fortsat.

Macron, der vandt præsidentvalget sidste år uden støtte fra noget traditionelt parti, har lagt stor vægt på åbne samfund og reformer.

Hans projekt følges af mange med skepsis, da Frankrig har ry for at være umuligt at reformere - blandt andet på grund af fagbevægelsens traditionelle strejker og demonstrationer mod reformtiltag.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst